Mit første personlige møde med Asger Jorns virke er som ca. 15-årig ung pige: Min mor er kunstmaler.
Vi bor ved siden af Louisiana. Som hun besøger næsten ugentligt. En aften ved middagsmaden fortæller hun om en åbenbaring hun har haft i mødet med Jorns værker. Hvordan de udtrykker urkraft. Hvordan værkerne virker
som en direkte kanal til sjælen.

Min far bliver også optaget af det. Vi besøger kunstsamleren Leif Jensen, ser hans samling og erhverver en fin
lille Jorn.
Mit blik for den rene urkraft i kunsten er formet og sat i gang.

Juli, 2025, Læsø: Vi ankommer til Asger Jorns gamle sommerhus og atelier.

Overvældende natur.

Læsø som i århundreder var styret af kvinderne. Tangtagene som var skabt af kvinderne. Tanghusene som var
skabt af vragdele fra de strandede skibe. Det forhåndenværende-søms-princip.
Jorns oeuvre. Jorns urkraft. Jorns køkken; småblomstret tapet og gaskomfur. Jorns kones cykel hænger
rødmalet oppe under loftet som på vej til himmelflugt.

Jeg finder Jorns gamle opspændte lærreder, hengemte og glemte. Opløste af tid: Tidslighed og cyklus.
Skabelse i urkraft; opløsning i tid.

Jeg har skabt ca. 10 værker ud fra Jorns efterladte – af tiden – opløste lærreder. Alle værker er skabt i Jorns
atelier – med inspiration fra hans ånd, fra tang-vaskere (klynger af ålegræs) knyttet af kvinderne på Læsø i
1700-tallet, og fra Læsøs rene urkraft.

Billeder, collager, installationer opstår, og det er som om Jorn og øen ser med over skulderen.

Pernille Egeskov, billedkunstner

ENG:
Collab Jorn / Egeskov

My first personal encounter with Asger Jorn’s work comes when I am a girl of about fifteen. My mother is a painter. We live next door to Louisiana, which she visits almost every week. One evening, over dinner, she speaks of a revelation she has experienced in the presence of Jorn’s works. Of the primordial force they embody. Of how they seem to open a direct channel to the soul.

My father, too, is drawn in. We visit the art collector Leif Jensen, see his collection, and acquire a beautiful small work by Jorn.

My eye for the sheer primordial force of art is awakened and begins to take shape.

July 2025, Læsø: We arrive at Asger Jorn’s former summer house and studio.

Nature, overwhelming.

Læsø, an island governed for centuries by women. The seaweed roofs made by women. The seaweed-thatched houses built from the wreckage of stranded ships. The principle of working with whatever is at hand.

Jorn’s oeuvre. Jorn’s primordial force. Jorn’s kitchen: wallpaper patterned with tiny flowers, a gas stove. His wife’s bicycle, painted red, hangs high beneath the ceiling, as if about to take flight towards heaven.

I find Jorn’s old stretched canvases, stored away and forgotten. Disintegrating with time: temporality and cycles.

Creation through primordial force; dissolution through time.

I have created some ten works from the canvases Jorn left behind—canvases undone by time. All the works were made in his studio, drawing inspiration from his spirit, from the *tang-vaskere*—bundles of eelgrass tied by the women of Læsø in the eighteenth century—and from the island’s sheer primordial force.

Images, collages and installations emerge, and it is as though Jorn and the island are looking over my shoulder.

Pernille Egeskov, visual artist